Dikt Kjære sjømandsprest

Kjære sjømandsprest!*)
Vi gutter har nok sjelden bragt dig, kjære prestefar,
vor takk for al den hygge du i kirken laget har.
Vi har slet ikke glemt det, men vi tiden rulle lar,
vor takk har luet sterkt den, skjønt ingen frem den bar.
Hos dig i kirke**) hver en gang
der møtte os saa herlig musik, humør og sang.

Du har os ofte hjulpet og ledet os saa trygt,
har mangen tung bør lettet og jaget bort al frygt.
I mange tunge stunder som unge gutter har,
saa kjærlig og saa ømt du trøstet, prestefar.
Hos dig i kirke hver en gang
vi hygget os og pratet og hørte prægtig sang.

Violin, piano, sangfugl i kirken blandt os er,
og toner fagre, klangfulde dem høre kan vi der.
Vi husker dine taler; du sagde at vi maa
al synd og ondskap undgaa og tænke titt derpaa.
«Forny dit hele liv, din aand,
og glem ei Jesus Kristus, som holder dig i haand.»

Om hav og heier skiller os, saa vokser i vort sind
det gode som du strævet med at plante i os ind.
Og hvor i verdens tummel vi gutter kommer hen,
i hugen staar du for os som veileder og som ven.
Derfor vil vi nu takke dig;
dit arbeid lettet har saa mangen sjømands vei.

Om takken vor er fattig, oprigtig er vort ord,
vi ønsker at faa sagt dig: næst søskend, far og mor
du fremst staar blandt dem alle vi holder av paa jord,
fordi du skapte glæde i kirke og ombord.
Takk for alle merker du har satt
hos ham som staar paa broen, i maskinen og ved ratt.

Erling Aas

*) Indsendt av en sjømand.
**) Her menes sjømandskirken med læseværelse.

Bud & Hilsen, nr. 5/1925